Forløb
AO Coaching har fokus på motivation, sundhed og din indfrielse af trivsel.
AO Coaching hjælper dig til at udfolde ny viden og mestre de udfordringer, som du møder i både privat-, studie-og arbejdsliv.
AO Coaching skaber bevidsthed om værdier og mening samt bliver katalysator for, at du handler på dine ønsker og mål.
Tilgængelige forløb
Sessions
Jeg oplever som coach, at 3-5 sessions ofte er tilstrækkeligt til at opnå bevidsthed om kompetencer og ny styrke til at skabe forandring i selvvalgte målsætninger
Coach dig fit
Jeg har over 20 års erfaring med undervisning i fysisk træning, kostforedrag samt udvikling af vægttabskoncepter til henholdsvis fitness branchen og overvægtige børn i kommunalt regi.
Fitness Camp
Jeg tilbyder en fitness camp, som er et forløb over 9 uger med fokus på variationer indenfor fitness, herunder yoga, pilates, toning og funktionel træning
Sessions
Coaching er et effektivt kommunikationsværktøj til at opnå positive forandringer, jeg oplever som coach, at 3-5 sessions ofte er tilstrækkeligt til at opnå bevidsthed om kompetencer og ny styrke til at skabe forandring i selvvalgte målsætninger. Jeg erfarer gang på gang, at coaching skaber langtidsholdbare forandringer og fungerer som hjælp til selvhjælp. Coaching er ikke rådgivning, vejledning eller terapi, det er et objektivt refleksionsværktøj, der kan anvendes meget bredt.
Coaching kan anvendes til både børn, unge, voksne og par, dog er det mit ansvar som coach at vurdere om en person er egnet til et coachingforløb, eller om vedkommende vil kunne få bedre støtte et andet sted. Forudsætningen for et højt udbytte er viljen til forandring, modet til at være ærlig og en god kemi med din coach. Nogle bruger coaching kontinuerligt, mens andre vælger at opsøge en coach, når de har en konkret problemstilling, en dårlig vane de vil kvitte eller en vigtig beslutning, de skal træffe.
Min primære kompetence indenfor coaching dækker coaching af unge med lavt selvværd eller præstationsangst i skoleregi samt det manualbaserede program Cool Kids og Chilled.
Ligeledes coaching af voksne med livsstilsproblematikker eller uhensigtsmæssige adfærdsmønstre omkring sundhed og trivsel.
Som professionel coach har jeg ansvaret for at styre samtalen, hvilket primært foregår via åbne og kraftfulde spørgsmål. Som coach er jeg ikke dømmende, og jeg forholder mig neutralt. Coaching er det professionelle redskab til at styre processen fremad, uanset mål. Jeg indleder første session med at afklare forskellige praktiske forhold og sætter rammen for forløbet, ligeledes vil du have mulighed for at stille spørgsmål. Coaching har størst effekt, såfremt det ikke foregår i egne rammer, hvorfor det som udgangspunkt altid foregår i min egen klinik på Mester Eriks Vej i Aalborg.
Coach dig fit
Jeg har over 20 års erfaring med undervisning i fysisk træning, kostforedrag samt udvikling af vægttabskoncepter til henholdsvis fitness branchen og overvægtige børn i kommunalt regi. Jeg er desuden uddannelsesansvarlig samt instruktør i Danmarks største fitnesskæde Fitness World. Coach dig fit forløb er en blanding af coaching, kostvejledning og træningsplanlægning. Coaching er det optimale værktøj, når det handler om at forpligtige sig og nå et nyt mål med kropsformen samt livsstilen, hvorfor der er garanti for mere energi, trivsel, tilfredshed med spejlbilledet og en positiv kropsfornemmelse. Det er min erfaring, at det psykiske aspekt har mindst lige så stor betydning som kost og træning, når det omhandler vægttab og en ny samt sundere livsstil. Ligeledes lokker de sociale medier samt litteratur (der især udkommer i januar måned) med adskillige hurtige kure, hvis effekt slutter, ”når hverdagen får fat igen”.
1. session: Dig og din krop
Til din første session skal jeg lære dig og din krop at kende. Derfor tager jeg udgangspunkt i evt. skader og træning, ADA samt estimering af stofskiftedata til udregning af makrofordeling. Vi kommer også til at snakke om følelser og vaner, der alt sammen er en del af en sundere livsstil. For at få det fulde overblik laver jeg en centimetermåling af din krop samt en maskinel kropsanalyse. Hvis du ønsker det, laver jeg også fotos.
Varighed: 55 min.
2. session: En ny kurs
Vi gennemgår din handlingsplan med fokus på din kost, herunder din makrofordeling. Såfremt du ønsker det, udvikler vi sammen en træningsplan.
De næste 3-4 uger skal gå med erfaringsdannelse, hvor der er mulighed for sparring med mig på sidelinjen. Derefter møder du ind til 3. session.
3. session: Før og efter
Den sidste gang vi mødes, bliver du coachet via modellen Sundhedshjulet. Igennem den ser vi på, hvor langt du er nået i processen. Bagefter laver vi de samme målinger, som vi gjorde til 1. session, så du kan se din udvikling.
Varighed: 55 min.
Inden vi mødes første gang, skal du som hjemmeopgave skrive kostdagbog i tre dage. Den sender du til mig eller medbringer, første gang vi mødes. Herefter udregner jeg en handlingsplan baseret på dine behov til 2. session. Selve planen fylder ca. 13-14 A4-sider og indeholder bl.a. udregninger og makrofordeling. Den giver dig inspiration til dine måltider, inklusiv kaloriefordeling, samt helt personlige guidelines.
Kostvejledning
Min positive erfaring med kostvejledning samt træningsplanlægning har fundament i den individuelle og skræddersyede kost- og træningsplan, således denne er langtidsholdbar med et højt succeskriterium.
Jeg sætter derfor stor ære i at udforme en sundhedsscreening i samarbejde med dig, en afklaring der tager udgangspunkt i dine vilkår, værdier og ønsker. Kost, tidsperspektiv, bevægelsesramme og værdiafklaring er ofte afgørende elementer i en livsstilsændring og vil derfor kræve en tæt opfølgning, idet behov og motivation forandres undervejs i processen. Første session handler om at afklare målsætning, kostvaner, træningsmængde, eventuelle skader, vægt, centimetermål, fedtprocent, kropsalder samt erfaring med vægttabsstrategier. Du vil, til afklaring af førnævnte, gennemgå en kropsscanning via en Tanita body composition analyzer, som er en lægegodkendt scanner. Min masteruddannelse i Positiv Psykologi på Århus Universitet ruster mig yderligere i det psykiske perspektiv på din motivation og trivsel for at lykkes med den livsstil, som du ønsker at skabe.
Fitness Camp
AO Coaching tilbyder en fitness camp, som er et forløb over 9 uger. Der vil være 8 fællestræninger med Anja Kamp Otte som instruktør med fokus på variationer indenfor fitness, herunder yoga, pilates, toning og funktionel træning.
Desuden 3 coaching sessions hos Anja Kamp Otte /AO Coaching (Hasseris) med fokus på din personlige sundhedsstrategi, herunder kropsanalyse før, under og efter samt en skræddersyet kost- og træningsplan, der matcher din hverdag samt eksisterende livsstil.
Ekstra
Samarbejdspartnere samt AO Coaching leverer lækre goodiebags.
Du får udleveret din egen Fitness måtte og drikkedunk af AO Coaching.
Pris: 4000,- (Det kræver ingen forudsætninger at deltage i forløbet)
Bindende tilmelding på anja@aocoaching.dk
Max antal deltagere: 10
Tilmeldingsfrist: Løbende- idet Camps udbydes flere gange årligt
Mere information på 24267770 eller via mail: anja@aocoaching.dk
Kontakt mig nu for at ændre dit liv!